LITTERATUR: https://museainordosterdalen.no/rendalen-bygdemuseum-bullmuseet http://dansk-norsk.no/arrangementer/udstilling-med-hjalmar-bull-pa-schaeffergarden. Brev fra Jens Bull, Hjalmar Bulls sønn.

Wikipedia.no.

Snl.no.

Maleren Hjalmar Bull kom fra en familie med sterk forankring i det norske kulturlivet. Både hans far, Jacob Breda Bull, og hans bror, Olaf Bull, var kjente diktere. Selv kom Hjalmar Bull til å leve sitt voksne liv i Danmark, der han også giftet seg.

På nettet kan man finne informasjon om en utstilling med malerier av Hjalmar Bull, som ble vist i Schæffergården. Schæffergården er et dansk-norsk kultur- og konferansesenter i Gentofte kommune, 12 km nord for København sentrum. Stedet eies og drives av Fondet for dansk-norsk samarbeid. Det motsvarende huset i Norge er Lysebu senter i Holmenkollen. Utstillingen ble holdt i Schæffergården fra 8. november til 19. desember 2017. Utstillingen var åpen for alle og med gratis entré:

De udstillede værker er malet af den norskfødte Hjalmar Bull. Han blev født i det daværende Christiania – nu Oslo – i 1883 som søn af digteren Jacob B. Bull og bror til den norske lyriker Olaf Bull. Hjalmars vej til at blive kunstner, startede da han ikke bestod sin studentereksamen. Dette skyldtes, at han ikke havde den store interesse for bøger, men derimod for musik. Han valgte derfor at flytte til Firenze, som havde et godt konservatorium. Her blev han undervist i 2-3 år, hvorefter han blev henvist til konservatoriet i Rom. I Rom var Hjalmar en flittig pianistelev. Enda for flittig. Han øvede så meget, at han fik en seneknude i venstre hånd. En håndkirurg fjernede seneknuden, men da hånden var helet, kunne Hjalmars hånd ikke længere spænde over en oktav. Dermed brast drømmen om at blive koncertpianist. Grundet familiære årsager og 1. verdenskrig endte Hjalmar i 1913 i København, hvor hans far boede. Her bestemte han sig for at blive, og her mødte han ”Mujje” Margrete Veibel, som han giftede sig med og som også ses illustreret på flere af hans værker i denne udstilling. Via musikere i København mødte Hjalmar maleren og maleriteoretikeren Immanuel Ibsen. For Hjalmar blev mødet skelsættende for resten af hans liv. Påvirket af Ibsen begyndte han at male, hvilket også kan ses i hans stil, som var præget af Ibsen. Med tiden voksede Hjalmar som kunster og frigjorde sig og fandt sin egen stil, som kan ses i værkerne. Hjalmar Bull boede i Danmark indtil sin død i 1961. http://dansk-norsk.no/arrangementer/udstilling-med-hjalmar-bull-pa-schaeffergarden.

Av Hjalmar Bulls sønn, Jens Bull, bosatt i København, har vi fått vite mer om ham: "Hjalmar Bull ble født og vokste opp i Kristiania, hvor han også gikk på skole. Foreldrene og hans yngre søsken flyttet til Firenze i Italia da han skulle gå på gymnaset. Han bodde da på et pensjonat, hvor også Knut Pedersen, eller Knut Hamsun, hadde bodd. (Det må være Frk. Hammers Pensionat på Ljan, som ble åpnet i 1895. Hamsun bodde der i 1896 til 1898. Han traff sin første kone der, Bergljot Bassøe Goepfert f. Bech). Hjalmar Bull greide ikke å gjennomføre gymnaset og fikk ikke studentereksamen, han satt for mye på kafé. Han ville bli konsertpianist og flyttet etter sin familie til Firenze, for å gå på musikk-konservatoriet der. Han bodde også i Roma, da hos Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) sammen med hans barn, og gikk på konservatoriet der. (Bjørnstjerne Bjørnson bodde i til sammen syv og et halvt år i Roma fordelt på seks opphold i perioden 1860-1908. I senere del av denne perioden var hans kone og barn med ham). I og med operasjonen i hånden, måtte Hjalmar Bull legge drømmen om en karriere som konsertpianist bort. Han flyttet til København, hvor hans far bodde i Frederiksbergs allé. Han kom til å leve resten av sitt liv i København, hvor han jo også ble gift. Han begynte å male etter å ha møtt Ib Ibsen."

I dette maleriet av Hjalmar Bull er de modernistiske trekkene tydelige. Den ryggvendte akten er satt inn i et interiør. Fargene er satt i store flater mot hverandre og med forskjellige vinkler i konturene og linjene tegner han opp et grunt rom som figuren sitter i. Fargene er murt opp på lerretsflaten og det er fargene og deres spill som er det vesentlige, også figurens farge mot interiørets. På det todimensjonale lerretet er det linjene og fargene som får betydning.