Olje på lerret
68,5x90,5
Signert og datert nede t.v.: Th. Kittelsen. 1898.
Signert og påtegnet med tittel på baksiden av lerretet: Th. Kittelsen. "Fattigdom"
Vinteren 1896 bosetter Kittelsen seg med familien på gården Sole i Eggedal. Det var naturligvis billig å bo på slike folkefattige steder, men det som var like viktig for Kittelsen, var at en levende folkelig kultur var bevart i disse bygdene. Flere av hans mest kjente verk som Svartedauen og en rekke stemningslandskaper malt i olje, blir til i de vel tre årene familien blir boende på Sole, før de bygger sitt eget hus Lauvlia i Sigdal i 1899.
Fra: Holger Koefoed & Einar Økland "Th. Kittelsen. Kjente og ukjente sider ved kunstneren" s. 146-152
"her kan en ha Fattigdom og Sorg for sig selv"
At Kittelsen trivdes på Sole gir brevene veltalende uttrykk for. Tidlig på våren 1896 skriver han: “Her er fuldt af deilige originale Ting baade i Folk og Natur. - Mit Arbeidsværelse er en liden deilig rosemalt Bjælkestue, Vægger og Tag ere fulde af Slyngninger og rare Mennesker og Dyr. Mine Trolde finder Klimatet aldeles fortræffeligt. Deiligt er det at se Randen af Høifjeldet i Solglød om Morgenen”. Og i et annet brev 1. november samme år heter det: “Heroppe er det deiligt. Jeg ved ikke et Sted naar jeg tænker mig tilbage som jeg har følt mig saa pas vel tilmode, som her paa Sole. Den fri Natur rundt om mig gjør mig glad og stærk, og jeg mindes med Gru den forbandede Pigtraad som stængte over alt i Hvidsten. Og en Ting til: her kan en ha Fattigdom og Sorg for sig selv, den slipper at bli lugtet paa af Væmmelige Medmennesker. Der gaar ikke så let Mug paa en heroppe, de uendelige Trakter rundt om lokker og drar med al sin Friskhed og utømmelige Rigdom - alltid vil jeg finde noget nyt.
Leif Østby “Theodor Kittelsen” s. 124-125
